Station IIII

00:10 Sport og politik hører ikke sammen. Den har vi hørt gang på gang. Og fordi grænsen jo er så klar, er de store sportsorganisationer blevet brugt til alle de mest lysky politiske affærer. 00:23 Altså, der er jo en voldsom indflydelse fra KGB i IOC, og de sidder da stadigvæk. 00:27 I Aftalt Spil undersøger vi bagsiden af sporten og forholder os direkte til den skjulte politik. Lyt til Aftalt Spil i Radio 4s app. 00:47 Hvad kan man egentlig tillade sig at tage i betaling, når man sælger oplysninger til hærdede kriminelle? Omkring 1000 kroner, det var i hvert fald, hvad Frederik Nielsen tidligere. Frederik Nibilius tog, hver gang han som studentermedhjælper i Københavns Kommune lavede et ulovligt opslag i CPR-registeret for at sende oplysningerne videre til kriminelle. Anklagemyndigheden mente, at den 27-årige mand på den måde havde gjort sig skyldig i bl.a. drabsforsøg og forsøg på røveri og grov vold i 33 tilfælde. 01:18 I marts blev Frederik Nielsen idømt tre år og seks måneders fængsel i sagen. Han blev frifundet for medvirken til drabsforsøg og medvirken til røveri. Og du dækkede den her sag for nyhedsbruget Ridsav Astrid Mortensen. Velkommen til station 4. 01:32 Tak skal du have. 01:34 Hvornår gik det egentlig op for dig? Det ved jeg nemlig, at du havde en hel del fælles bekendte med den tiltalte. 01:42 Altså for at være helt ærlig, så gik det faktisk først op for mig, efter at der var afsagt dom i sagen. Men jeg kunne jo godt se på Facebook for eksempel, at jeg kom fra det samme område, og jeg er gået i gymnasiet i det samme område, som den dømte, jeg vokste op. Vi har faktisk gået på det samme gymnasium nord for København. Men det var først efter, at der var faldet dom, at jeg vidste, at vi faktisk kendte nogle af de samme mennesker. 02:07 Det her afsnit af station 4, det skal handle om det, medierne døbte CPR-sagen, og du har jo egentlig været med, Astrid Mortensen, til at vælge den her sag, vi skulle tale om i dag. Hvorfor er det, du synes, vi skal bruge ekstra tid på den her sag? 02:21 For det første så er det en sag, der har fyldt meget for mig. Jeg har dækket sagen lige fra, at den nu dømte, han blev fremstillet i grundlovsforhør for omkring et år siden på en dag, som minder meget om i dag, hvor der ikke skete særlig meget i nyhederne, og lige pludselig kom der en ret vild pressemeddelelse, og så... 02:40 Er det jo også den første sag af sin type i Danmark? Den hører jo lidt ind under det her, som politiet kalder crime as a service, altså kriminalitet på bestilling. Men det er noget helt andet. Det er en person, der sidder inde i systemet og sælger oplysninger til kriminelle. Det er altså en, vi har betroet med vores allermest private oplysninger, som har misbrugt den tillid, vi har givet. 03:02 Vakse lyttere af programmet har måske også lagt mærke til, at det ikke er Dan Bjerregård, der er vært i dag. Det er i stedet mig. Jeg hedder Andreas Ventoft, og jeg er vikarier her på station 4. Først og fremmest Astrid Mortensen. Det her program, udover at skulle handle om CPR-sagen, så skal det også handle om livet som retsrapporter. Du arbejder på nydsproget Ridsavs kriminalredaktion. Hvad lang tid har du gjort det? 03:29 Det har jeg gjort siden maj 2024, så lidt mere end to år nu. 03:35 Og hvilken rolle er det, Ritsav har i nyhedsbillet? Der sidder måske nogen derude og undrer sig over, at de aldrig har været inde på Ritsav og læse nyheder. 03:45 Ja, altså vi er jo det, der kaldes et nyhedsbyrå, så det vil sige, at vores kunder, det er egentlig Radio 4 og aviserne, alle de andre medier i Danmark, så vi skriver nyheder, som de andre medier kan publicere på deres site, som de vil. 04:02 Og hvordan ser en hverdag så ud på Ritavs kriminalredaktion? 04:08 Jamen, den kan se ud på forskellige måder, men nogle gange er man i retten, som jeg har været i den her sag, som vi skal tale om i dag, og andre gange møder man ind på kontoret og ser, om der skulle være nogle spændende grundlovsforhør, hvis nogen er blevet anholdt i løbet af natten, og tager til dem. Ellers så varetager vi på Ridsav jo også en opgave med at prøve at se lidt frem i tiden, hvilke store sager er på vej, og hvordan skal de dækkes, og prøve at undersøge, om der er rejstiltag i nogle af de store sager, eller om der er noget nyt i nogle af de sager, vi følger. 04:38 Lad os bare tage fat i den her CPR-sagen. Du nævnte før, at du faktisk rimelig godt kunne huske dagen, hvor den kom. Hvordan så den dag ud? 04:47 Jamen, jeg var på arbejde, og jeg gik lige tilbage og tjekkede, at det var den 16. juli, så det har jo været højsommer, og måske det, som nogen vil kalde agurketid, altså der har nok ikke været super meget at skrive om, så pludselig dumpede der en pressemeddelelse ned fra dem, der kalder sig selv National Enhed for Særlig Kriminalitet, også kaldet NSK, om at en pressemeddelelse Tidligere kommunalansat i slut 20'erne var blevet anholdt og sigtet for videregivelse af fortrolige oplysninger, altså oplysninger for CPR. 05:21 Og jeg tænkte, okay, det er lidt vildt det her, så jeg skyndte mig at skrive om det, og så skyndte jeg mig ned i dommervagten i Københavns Byret, hvor han skulle fremstilles i grundlovsforhør, hvor... 05:33 Så det var egentlig allerede på det tidspunkt nemt at se, at det her blev en stor sag? Ja, altså jeg tror allerede, da vi fik pressemeddelelsen, talte vi om på redaktionen, at det mente vi i hvert fald ikke at have set før. Altså på det tidspunkt havde jeg jo bare været kriminalreporter i et år, men jeg har jo også nogle dygtige og erfarne kolleger, der sagde, okay, det her, det synes jeg ikke, jeg har set før på den her måde. 06:05 I dag kan vi jo godt sætte navn på medarbejderen Frederik Nielsen, så det kan vi, fordi han ender med at få de her tre år og seks måneder, og navneforbuddet bliver ophævet. Hvor er det, han arbejder henne, da han sælger de her oplysninger? 06:22 Jamen, han er ansat på hvileseskultoret på Københavns Rådhus, og han har simpelthen til opgave, at hvis folk henvender sig til rådhuset og siger, at de gerne vil indgå et ægteskab på rådhuset, så skal han tjekke om, sikre sig, at de ikke er gift i forvejen med nogen andre. Altså, at de ligesom kan blive gift med nogen, og at de har lovligt ophold i Danmark og den her slags ting. Og hvis man skal udføre den opgave, så skal man jo have adgang til CPR-registeret, for det er jo der, hvor alle vores oplysninger ligger. 06:52 Og hvordan starter det så? Altså, hvordan kommer man til lige pludselig at have en forretning? For det var jo sådan set en forretning, han kørte i en rumtid, hvor man sælger oplysninger til hærdede kriminelle. 07:04 Jamen, som han forklarede det i retten, så færdede han på den her tjeneste, jeg ved ikke, om man kan kalde det socialt medie, men den hedder Telegram, og den er krypteret, og der foregår en masse forskellige ting, der nogle ting er mere lyssky end andre. 07:21 Og der så han, at der var en, der søgte en adresse på en bestemt person. Jeg kan ikke lige præcis huske, hvad konteksten var. Og så tænkte han, hov, det kunne han jo faktisk godt skaffe. Han havde jo adgang til oplysninger om folks adresser. Deres, altså familiers adresser, var de gift? Brugede de sammen med nogen? Alle de her ting havde han jo adgang til i kraft af sit arbejde. Og det var sådan set sådan, han kom i gang med det. 07:46 Ja, som jeg husker det, så var det egentlig også, at han vidste godt, at det var en, der skyldte ham penge. Altså ham, der efterlyste ham her, han skylder mig penge. Jeg kan ikke finde ham nogen steder, der er nogen, der kan hjælpe mig med at finde frem til ham. 07:56 Det tror jeg godt kan passe, ja. 07:58 Men han har så, som jeg husker det, forklaret i retten, at han ikke nødvendigvis tænkte, at vedkommende ville få bank. 08:05 Nej, altså, man kan sige, efter han har hjulpet her første gang, nu kan jeg ikke lige præcis huske, om han hjalp den her person, som han så først på Telegram, men han begynder jo at få kontakt med nogle forskellige personer, der efterspørger oplysninger på Telegram, og han blev jo spurgt i retten selvfølgelig, hvad tænkte du, at de her oplysninger ville blive brugt til, og der forklarede han, at han var overbevist om, at det ville blive brugt til lovlige gældsinddrivelse. Altså, nogen skylder nogen penge, og så kan du opsøge dem. Eller, som han forklarede, måske hvis man skylder nogen penge, og dem, man skylder penge, opsøger ens forældre. 08:38 Det kan måske være lidt pinligt, sagde han. Og så er man måske mere tilbøjelig til at betale pengene. 08:44 Jeg kan lige sige, at vi er på det her hvilteskontor, da sagen starter. Det er i juni 2023. Og jeg har så fundet frem til en af de reklamer, han laver, efter han ligesom har sat sin forretning i gang. Jeg kan lige læse op. Den lyder sådan her. 08:59 Er der nogen, der skylder dig penge, og kan du ikke finde dem? Jeg kan hjælpe dig. Hvis du har navnet på personen, kan jeg oplyse adresse, tidligere adresser, familiemedlemmers navne samt adresser. Skriv til mig og få dine penge tilbage. Sådan lød det altså i opslaget. Hvor alvorligt er det at finde frem til de her oplysninger gennem CPR-registeret? Jeg tænker, at det også er lidt detektivagtigt. 09:26 Ja, altså, jeg har aldrig prøvet at være inde i CPR-registret af gode grunde. Jeg er journalist og ikke ansat i det offentlige. Men det er jo alvorligt i det omfang, at det er meget ulovligt. Altså, ud over at han blev dømt for medvirken til forsøg på grov vold, så er han jo også dømt for misbrug af den betroede stilling, han havde i kommunen. Og han er også dømt for videregivelse af fortroelige opløsninger. Så på den måde kan man sige, at det er jo ret alvorligt. 09:57 Hvordan man gør, om det bare er en hurtig søgning, som man kan lave på Google, og så kommer folk frem, det skal jeg ikke kunne sige, for jeg kender ikke CP-registeret indenfra. 10:05 Vi startede jo med at sige, at han tog 1000 kroner per gang, og det er i hvert fald noget af det mest opsigtsvækkende, jeg har fundet ved sagen. Altså det her med, at han gør noget, der er så ulovligt, og kan sætte folk i fare for kun 1000 kroner. Hvor mange penge når han at tjene på det her? 10:25 Retten har taget stilling til, hvor mange penge, der skulle konfiskeres fra ham, og det er jo ligesom det, man mener, han har fået i udbytte for sin forbrydelse, og det var 77.000 kroner, så det er det, man må formode, at han har tjent på at sælge de her oplysninger. 10:40 Hvad har han selv sagt om det beløb? Altså, hvordan er han kommet frem til de 1.000 kroner? Kan du huske det? 10:45 Jeg husker ikke, at man kom særlig meget ind på, hvordan han var nået frem til, hvad han skulle tage for sine viderdelinger og oplysninger i retten. Det kan være, at han har tænkt, at det var et dejligt rundt tal, eller det er det, han er blevet tilbudt, men lige præcis, hvordan han kom frem til det, det mener jeg ikke kom frem. 11:04 Jeg kan også lige nævne her lidt mere data på sagen, at han skulle have foretaget over 1000 uberettigt opslag i CPR-registeret, og han har slået 1598 personer op. Og det er en enig domsmandsret, der dømmer ham, men han bliver jo ikke dømt for det hele, Astrid. Hvad er det, han slipper for, hvis man kan sige det på den måde? 11:27 Altså det mest alvorlige, eller i hvert fald det, der vil udløse den største straf i den her sag, det er jo, at han var tiltalt for medvirken til drabsforsøg på en mand i Herning, simpelthen ved at have delt hans oplysninger fra CPR med nogen på Telegram. 11:43 Og det hele kom jo ned til, om han måtte have indset, at de her oplysninger kunne blive brugt til at forsøge at slå en person ihjel. Og fordi han bliver frifundet for det, så har retten jo ikke fundet den del bevist. Og så bliver han også frifundet for de her forsøg på medvirken til røveri, men bliver i derimod dømt for forsøg til medvirken til grov vold. 12:12 De her, jeg kan huske, at serien kørte, var der en hel del liveblocks, hvor man kunne følge med. Og det var sjovt af et forkert ord at bruge, men det var nogle meget pussy ting, han sagde. Og der var blandt andet, han fortalte, at hans første store kunde, altså Frederik Nibilius' første store kunde, var Moan Mike. 12:33 Ja. 12:34 Nu har du jo siddet og lyttet på hans forklaringer i alle de her retsdage. Vil du ikke lige prøve at skitsere, hvad det er for en mand, altså Frederik Nielsen, Frederik Nibilius, som sidder og forklarer sig i retten i de her dage? 12:49 Jo, altså han, jeg vil sige, han ligner en helt normal mand i slutningen af 20'erne. Han har noget mellemblåndt hår og nogle hornbriller på, og hver dag, som jeg var i retten i hvert fald, jeg har kun set ham iført en grøn fløjelskjorte, og Som jeg husker det, så sidder han egentlig og svarer meget klart på anklagerens spørgsmål og med en klar stemmeføring og svarer rimelig villigt på de spørgsmål, han bliver stillet. 13:19 Og med til det hører jo også, at han ret tidligt i forløbet erkendte, at han havde tilgået de her oplysninger og også videre delt dem i nogle tilfælde. Det han nægtede sig skyldig i, det var medvirken til både forsøg på grov vold, medvirken til forsøg på røveri og medvirken til det her drabsforsøg. 13:36 Hvis han var blevet dømt for de ting, hvordan havde straffen så set ud? Nu fik han jo tre år og seks måneder. Jeg ved godt, du kan jo ikke sige præcis, hvor meget han havde fået, men hvor havde vi været henne af? 13:47 Altså man kan sige, at anklagemyndigheden mente, at han skulle idømmes mellem 8 og 10 års fængsel, hvis han blev dømt for det hele. Og jeg husker det som om, at hun i sine procedurer sagde, at i hvert fald bare medvirken til drabsforsøg alene, det burde taxeres til seks års fængsel. Så det havde jo klart givet et stort spring i straffen, hvis han var blevet dømt for det. 14:06 Hvor kommer han fra? Han er opvokset i Charlotten Lund, der ligger nord for København. 14:15 Hvordan ender han i den her situation, hvor han kommer frem til, at det nok er en god idé at sælge de her oplysninger for 1000 kroner per gang? 14:23 Han forklarer selv i retten, at han var ude på et sidespor på det her tidspunkt, hvor han kommer i gang med det. Han er blevet forladt af sin kæreste og har været igennem nogle hårde ting i sit liv, forklarer han selv. Jeg husker det som om, at han forklarer, at han simpelthen mister sig selv i den her processe. 14:42 Altså mister sig selv? 14:44 Altså mister forbindelsen til, hvad der måske er rigtigt og forkert, og han lægger slet heller ikke skjul på inde i retten, at han fortryder, at han solgte de her oplysninger, og han godt ved, at det var forkert. 14:56 Moen Mike, han er jo storkunden. Det er en anden ting. Udover de tusind kroner, så min anden yndlingsting i den her sag er Moen Mike. De skriver også ret meget sammen. Hvad er det for en kontakt, de to har? 15:10 Jamen, for det første har de selvfølgelig den her forretningsmæssige kontakt, eller hvad man skal sige. De laver forretninger med hinanden, sælger og køber ting af hinanden, men de skriver det også lidt mere privat og lidt mere holdningspræget, altså... Jeg tror måske, du har et citat med, hvor han skriver noget på engelsk om at tænke, at folk vil sætte deres families liv på spil og ikke tage ansvar for eksempel. Så der bliver også udvekslet nogle holdninger mellem de her to forretningspartnere. 15:42 Ja, jeg kan lige finde det frem her. Det er under anklagemyndighedens procedure i sagen, hvor de her beskeder, vi taler om lige nu mellem den 27-årige og hans største kunde, Moen Mike, bliver fremhævet. Og på engelsk skrev kunden, altså Moen Mike, hvad der kan oversættes til. Hvordan kan folk sætte deres families liv på spil og være ligeglade? 16:05 Og den besked peger jo også i retning af, at Frederik Nielsen, Frederik Nibilius, han har været bevidst om, hvad det er, han har gang i, og han medvirker til her. 16:17 Og det kan man sige, det er jo også retten, og frem til i hvert fald, da de dømmer ham for... medvirken til forsøg på grov vold, der siger retsformanden, at han må have anset, at det var overvejende sandsynligt, eller han i hvert fald accepterede, at de mennesker, han delte oplysninger på, de kunne blive udsat for personfarlig kriminalitet. 16:37 Så er der det her drabsforsøg, som Frederik Nielsen ikke bliver dømt for. Lad os lige hive fat i det alligevel, fordi det var jo den groveste anklage mod den 27-årige student og medhjælper. Anklagemyndigheden mente, at Frederik Nivilius havde medvirket til det her drabsforsøg, og tiltalen beskriver... Hvordan studenter med hjælperen, og det har været i foråret 2024, på bestilling og modbetaling, har leveret personnummer, bopælsadresse og en liste over nære familiemedlemmer på en mand fra Herning. 17:10 Og han har så videregivet de her opløsninger til en kontakt i det organiserede kriminelle miljø. Altså, hvad har det så let til, de her opløsninger, mente anklagemyndigheden i hvert fald på det tidspunkt? 17:22 Ja, altså jeg kan måske også prøve at gå lidt tilbage til, da det her offer for drabsforsøget var at forklare sig i retten. Det var en eftermiddag, han forklarede sig, og han var jo så kommet fra Jylland for at give forklaring i Københavns Byret, og han fortalte, hvordan han, jeg mener, at drabsforsøget faldt sted i april, og i nogle måneder inden, så blev han opsøgt på sin adresse, hvor han boede sammen med sin familie. 17:48 af en masse maskeret mænd, der har forsøgt at komme ind i hans bolig og smadret hans bil og opført sig rigtig, rigtig troende, og det anmeldte han selvfølgelig til politiet. Og så er det så, at det her drabsforsøg finder sted nogle måneder senere, hvor der er to mindreårige svenske piger, der befinder sig i hans forhave, Og det er sådan, at de har været på en eller anden form for videoopkald med formentlig dem, der har bestilt det her drabsforsøg. Og det videoopkald blev faktisk afspillet i retten, hvor man kan se dem gå i en forhave. 18:22 Vi har så fået at vide på et senere tidspunkt, det er tidligere om morgenen, det er ved at blive lyst her om foråret. Og filmer rundt i den her forhave, og så filmer nedad, hvor man så kan se, at de har et skydevåben i hånden. 18:36 Og de her to svenske piger, teenage piger på 14 og 15 år, som tager hele vejen fra Sverige til Herning for at dræbe den her mand, hvilken involvering har de i sagen? 18:49 Altså, de er jo også et klart eksempel på det, man kan kalde crime as a service. Det er ikke deres idé at tage til herning for at skyde en mand, de ikke kender noget til og ikke har mødt. Hvordan de præcis er kommet i kontakt med bagmændene, det skal jeg ikke kunne sige, men de er helt klart bestilt til det her. Og den ene af dem, som er 14 år på det her tidspunkt, hun er jo simpelthen også for ung til at overhovedet kunne blive retsforfuldt i Danmark, så hun overgår til myndighederne i Sverige. Så det er egentlig et legemord? 19:20 Det kan man godt kalde det, ja. 19:23 Og det er jo noget, vi har snakket meget om i station 4, Crime as a Service. Altså så i den her sag, der er det egentlig mod betaling, at man får oplysningerne på manden, og mod betaling, at man sender nogen ud for at slå den her mand ihjel. Altså det er, hvis man skulle sige det på en lidt afstumpet måde, freelance-arbejde det hele. Hvad er det, der gør, at han ikke bliver dømt for det her, Frederik Nibilius, altså for at have medvirket til drabsorsøget? For han bliver jo heller ikke slået ihjel, manden i Herning. 19:50 Nej, nej. Altså drabsforsøget blev jo ikke ført ud i livet, for han var ikke hjemme, ham manden i Herning. Men man kan sige, meget tyder i hvert fald på, at det har været hensigten med at møde op på hans bogpæl den tidlige morgen. Men i juraverdenen, der taler man meget, rigtig, rigtig meget om noget, der hedder fortsæt. Altså, hvad var din hensigt? Og der er det jo også op til retten at kigge på, hvad hvis den tiltalte, hvad kunne vedkommende måske regne ud, der ville ske? Og i det her tilfælde, så har retten altså ikke fundet det bevis, at han måtte have indset eller vidst, at de oplysninger, han selv solgte, ville blive brugt til at forsøge at slå et andet menneske ihjel. 20:28 Ja, og så ud over det her drabsforsøg, så er der en række andre tilfælde, hvor Frederik Nibilius' studentermedhjælperen har udleveret oplysninger på personer og deres nærmeste, for at det skulle opdrives den her gæld, og at der har grov vold spillet en rolle. Retsformanden sagde sådan her, da dommen blev afsagt. Vi mener, at du, altså Frederik Nibilius, på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det. 21:03 Det er jo trods alt noget andet, end det Frederik Nibilius udlagde i retten, som du sagde før, Astrid Mortensen. Hvordan forholdt Frederik Nibilius sig egentlig? 21:13 Altså jeg må sige, hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ret travlt med selv at skrive nyheder om, hvad der skete, så jeg fik ikke kigget meget på ham, men jeg kan da huske, at han gav sin familie et kram, efter der var blevet afsagt om, og også talte med sin forsvarsadvokat. Han forblev jo varetægtsfængsel efter, at der er blevet afsagt om, men måske har han været lidt lettet. Hvis andre anklagningmyndighedens påstand var fængsel i mellem 8 og 10 år, så er 3,5 års fængsel jo trods alt en del mindre end det. 21:47 Det er jo noget, vi har set før, det her med måske ikke direkte opslag i CB-registeret, men også med sygeplejersker og læger, der slår folk op og læser deres sygesignaler, uden at de egentlig har lov til det. Og hver gang en af de sager kommer... Så er der jo også en samtale om, hvad skal man gøre for at komme det her til livs. Hvad var hvilseskontorets reaktion på, at de har haft en medarbejder blandt dem, som har solgt de her oplysninger? Altså blev der iværksat nogle andre procedurer? 22:17 Jeg husker det som om, at hvileseskontoret sagde, at de selvfølgelig ville se på, om de havde godt nok styr på deres sikkerhed. Og så både kommunen, men også NSK, de sørgede også for at kontakte de personer, som han havde skaffet sig uberettet adgang. Altså hvis CPR-oplysninger havde skaffet sig uberettet adgang til, så de kunne... 22:40 Det vil man måske gerne vide som borgere, og dem, hvor oplysningerne skulle bruges eller mente at være blevet brugt til personfarlige kriminalitet eller forsøg på det, de blev også kontaktet af politiet, så de kunne få lov til at afgive en forklaring eller snakke med politiet om, hvilke konsekvenser det eventuelt kunne have for dem eller havde haft. 23:02 Ja, og nu talte vi Crime as a Service før, og det er jo præcis, hvad Frederik Nibilius har lavet her, fordi han har jo ikke selv været ude og udføre nogle handlinger, udover at finde oplysninger, sådan så man kan begå kriminalitet. I forbindelse med den her sag, er der så nogen af, jeg ved næsten ikke, om man kan kalde dem medgærningsmændene, men de andre, der er en del af det her, altså dem, der rent faktisk har gået ud og brugt de her oplysninger til at inddrive gæld, er der nogen af dem, der er blevet dømt? 23:30 Så der har jo været andre sager sideløbende, altså om vold og den her sag om dratforsøget i Herning, den har jo også kørt sideløbende. I forhold til Moen Mike, som jo spiller en ret central rolle i sagen, så mente anklagemyndigheden faktisk at vide, hvilken person der var tale om. Han er beskyttet af en agneforbud, så det vil jeg ikke komme for meget ind på. Men retten sagde faktisk i sin afgørelse, at de ikke havde taget stilling til, hvem det var, Frederik Nibilius havde solgt de her oplysninger til. 24:01 Det handlede mere om, hvad han havde gjort, end hvem han havde gjort det for. 24:06 Og her ville det normale afsnit jo egentlig være færdigt, men jeg har en anelse om, at der sidder nogle lyttere derude, der egentlig ville synes, det var et ret sjovt job, du havde, Astrid, altså at være retsrapporter. Og jeg kan også lige sige til lytterne, at vi to jo faktisk kender hinanden, fordi vi er udlært fra samme sted på Ekstrabladet. Hvordan kom du så egentlig på, at du gerne ville være retsrapporter? 24:30 Altså man kan sige, når man er flasket op på Ekstrabladet, som vi er, så har krimisjournalistikken jo en stor plads i ens hjerte. Det er jo en stor del af DNA'et på Ekstrabladet. 24:43 Den er også sjov, fordi man kan få nogle forsider. 24:46 Præcis. For den detaljer aviser. Det gør den altså. Men på Ridsav, så var det faktisk et job, der blev slået op internt, mens jeg arbejdede som journalist fra byrådet i Sydney, og jeg skulle tage hjem, og jeg tænkte, Ej, det kunne da lige være noget for mig at arbejde som retsrapporter på Ridsav, og heldigvis var det sådan, det faldt ud. 25:10 Hvad tiltrækte ved jobbet? Er det så simpelt som at sige, at kriminalitet er spændende? Fordi du skal jo ikke sælge en avis, når du arbejder på Ridsav. 25:21 Altså jeg må sige, at selvfølgelig er det et spændende stofområde, men det er jo også et vigtigt stofområde. Det handler jo om, hvordan vi behandler de mennesker, der bryder de regler, vi ligesom har stillet op her i samfundet. Og så er det jo også et spændende arbejdsliv, man har. Man er meget ude i forskellige retter rundt omkring i landet og oplever en masse forskellige ting. 25:46 Hvad er den første store sag, du kan huske, du har dækket for Ritov? 25:51 Jamen, jeg tror ikke, at jeg havde været på redaktionen i mange måneder, før at sagen om drabet på Emilie Mængden begyndte i retten i Næstved, og jeg dækkede ikke hele sagen, men jeg var med til nogle retsmøder i den sag, og var der også, da der blev afsagt om over Philip West. Det var jo en rigtig, rigtig stor sag, der fyldte rigtig meget, både i medierne, men også for rigtig mange danskere, tror jeg. 26:19 Jeg kan huske, når jeg tænker på den sag, så tænker jeg især på anklageskriftet, hvor jeg kan huske, at jeg var på BT på det tidspunkt, og det var så voldsomt det anklageskrift, at der var nogle kollegaer, som simpelthen ikke kunne læse det, eller skulle snakke med nogen, efter de havde læst det. Hvordan var det at sidde i retssalen? 26:42 Man er jo på arbejde, skal man huske på, så man har jo selvfølgelig sit professionelt ansigt på, men jeg tror da også, at det har en stor værdi, at man har nogle rigtig gode kollegaer, som man kan snakke med det om bagefter, både på Ridsav, men også på de andre medier, der synes jeg, vi var gode til at bruge hinanden og tale på en god måde om de ting, som kom frem i retten også. 27:09 Jeg tror, det må være en af de mest omtalte sager, imens vi to har været journalister. Du snakker om sammenholdet mellem jeres retsrapporter. Man er jo egentlig konkurrenter, hvis man skal komme ned til det. Måske ikke lige med Ritzau, men de andre. Hvordan er sammenspillet? Man mødes jo ret tit, forestiller jeg mig. 27:30 Ja, altså der er jo mange af os, der dækker de samme sager, og dækker nogle sager, der strækker sig over lang tid, som man lærer jo også de andre rapporter at kende. Og jeg synes egentlig, at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden. Hvis du er til et grundlovsforhør, der bliver læst en sigtelse højt, så bliver den bare læst højt den ene gang, og den bliver læst højt i det tempo, som anklageren mener, det skal læses højt. 27:56 Man kan ikke lige række hånden op og sige, jeg fik ikke lige den sidste linje med. 28:00 Nej, det gør man ikke i retten. Så jeg synes, vi er gode til at hjælpe hinanden med at sige, hvilken dato var det nu lige, eller hvilken paragraf var det, den her sigtelse blev henført under og sådan noget. 28:15 Og jeg ved også, at der er, og du må lige fortælle mig, hvad navnet er på den, Astrid, men sådan en slags gruppe, ikke en fagforening, men altså hvor retsrapporter, folk, journalister, der arbejder med krimstof, mødes. Kan du ikke lige prøve at forklare lidt om det? 28:33 Jo, der findes en forening for retsreporter i hele landet, hvor vi mødes og også drøfter forskellige udfordringer, vi har, eller ting, vi oplever i forhold til at gå i retten. 28:49 Hvad kunne det være for nogle udfordringer, for eksempel? 28:51 Jamen det kunne være, hvis vi oplever, at det kan være svært at få aktindsigt i nogle bestemte ting, så kan vi udveksle erfaringer og tale om, hvordan gør man bedst det her, eller hvordan opnår man bedst kontakt, eller hvilke kontor skal man henvende sig til for at få aktindsigt og den slags. 29:09 Er der nogle sager, som du interesserer dig særligt for? 29:14 Jeg vil sige, at jeg dækker jo en hel masse meget forskellige sager. Jeg dækker jo også civile retssager, hvor det jo ikke handler om forbrydelser, men mere handler om nogen, der måske vil have nogen til at erkende, at noget var ikke rigtigt, eller nogen, der mener, at nogen skal betale erstatning, eller noget i den stil. 29:34 Jeg har dækket rigtig mange af de her sager, som drejer sig om crime as a service, som vi talte om i det forrige afsnit, og det tror jeg kan have noget at gøre med, at jeg startede på Ridsavskriminalredaktion i foråret 2024, hvor mange måske vil kunne huske, at der var en periode, hvor rigtig, rigtig mange unge De svenske drenge kom til København og også andre steder i Danmark i et forsøg på at begå. Mange af dem er jo dømt for drabsforsøg, så det må man sige, at det var jo det, de forsøgte at begå. 30:06 De sager har jeg dækket meget, og det var jo noget, som politiet tog meget alvorligt, man kan sige. 30:14 Jeg tror ikke, at fænomenet crime as a service, altså kriminalitet på bestilling, som vi vil kalde det på dansk, det er jo ikke et nyt fænomen. Folk har jo taget sig og betalt for at begå kriminalitet i mange år. Men nu blev det ligesom tilføjet en ekstra dimension til det, fordi meget af det foregik på internettet, på sociale medier, krypterede tjenester, og det var nogle rigtig, rigtig unge mennesker, der blev hyret ind til at begå det her kriminalitet. 30:39 Jeg synes også, at retssalen som rum er sindssygt interessant, fordi at folks liv jo, enten så slipper man med skrækken, eller også så tager ens liv jo en voldsom drejning. Det er jo personers skæbne dage, du sidder og overværer i det her lokale, og for dig er det måske bare en onsdag, For personen, der modtager dommen, er det måske den dag, han kigger tilbage på og siger, at det var der, mit liv faldt fra hinanden. 31:12 Hvordan er det at sidde i sådan et rum på daglig basis? 31:18 Altså, det er jo, som du siger, ekstremt alvorligt, fordi det kan have virkelig store konsekvenser for folk at blive idømt mange års fængsel, eller ja, selv en lille fængselstraf eller en mindre fængselstraf tænker, at det også har store konsekvenser for folk. Så det er jo et specielt rum at være i, hvor det er en alvorlig stemning, og alle de fleste i rummet er jo også professionelle aktører og opfører sig som sådan. 31:44 Men det er da et specielt rum, hvor du også rejser dig op, når dommeren kommer ind i lokalet og nævning, hvis der er sådan nogen. Så det er et ret særligt rum at være i. Men det er jo også, vi er jo mange, der er på arbejde i det rum, kan man sige. Så det er jo noget af det, der følger med jobbet. Også hvis du er forsvarsadvokat eller anklager eller er dommer for den sags skyld. 32:08 Ja, og en retsrapporter siger jo sig selv, rapporterer fra retten, men man agerer jo også derinde, som jeg forstår, at jeg kan for eksempel selv huske en gang, at jeg skulle protestere mod et eller andet, og der blev spurgt af pressen til stede, og så fik jeg ikke rejst mig op, og det var meget pinligt det hele, og dommeren sagde, dig der, du ligner en, du er fra pressen, du skal rejse dig op. Hvilke gærninger, hvis man kan sige det på den måde, udfører en retsrapporter i lokalet? 32:37 Ja, altså hvis man skal... Vi kan tage grundlovsforhøret som et eksempel. Det er jo det her forhør, man skal fremstilles i, som også foregår i retten senest 24 timer efter anholdelse, hvis der er et ønske for anklagemyndigheden om, at man skal varetægtsfængsles. Og... 32:53 I nogle grundlovsforhør anmoder anklagemyndigheden om, at det sker for lukkede døre, så offentligheden ikke får indsigt i fx hvilken efterforskning, der er foretaget i sagen, eller hvad den sigtede måtte forklare i grundlovsforhøret. 33:09 Der bliver både forsvarsadvokaten, men også pressen spurgt til, om der er nogen protest imod, at der kommer lukkede døre. Og der kan man jo så som journalist stilles op. Jeg plejer faktisk at blive siddende, det må man gerne. Men man kan ligesom protestere og forklare, hvorfor man synes, at det her er noget, som offentligheden skal have indsigt i. 33:31 Og hvordan lyder sådan en protest? Kan du prøve at protestere for os? 33:35 Jo, det kan jeg da godt. Jeg vil jo altid i mine protester henvise til, at retsplejen som udgangspunkt skal være offentlig. Det er en undtagelse, at offentligheden skal være afskåret fra at høre, hvad der sker inde i vores retslokaler. 33:54 Og så kommer det jo an på, hvilken sag man har med at gøre. Altså man kan sige, at noget er sket i det offentlige rum, så kan der være mange mennesker, der har været vidne til det, og som måske har en rimelig berettiget grund til at få at vide, hvad det egentlig er, der er sket. Det kunne være et eksempel på det, men det afhænger jo meget af sagen. 34:15 Nu har vi talt personfarlig kriminalitet, mor, vi har også talt lidt rocker, og så er det jo også en del af bandekriminaliteten, den her CPR-sag, som vi har talt om, Astrid. Jeg ved, du også skal dække en ret opsigtsvækkende sag her til efteråret. Hvad er det for en sag? 34:33 Jamen, det er en sag, der drejer sig om en mand, der hedder Niels Holk, der for mange år siden, altså jeg mener, vi er helt tilbage i midten af 90'erne, var med til at kaste nogle våben ned over den indiske delstat Vestbengaler. 34:50 Siden da har Indien ønsket at få ham udleveret, og retten i Hillerød tog for nogle år siden stilling til, at han ikke kan udleveres til Indien, fordi der er risiko for, at han vil blive udsat for umenneskelig behandling, hvis han er i et fængsel i Indien. Det er så blevet anket fra anklagemyndighedens side, og den sag skal behandles i landsretten til november, og det er jo også en... En sag, der kan have alvorlige konsekvenser for et enkelt menneske, hvis han skal udleveres til Indien, men det handler om noget, der er sket for enormt mange år siden, og som slet ikke er sket herinde for landets grænser. 35:32 Kan man med en professionel nysgerrighed godt se frem til en retssag, altså selvom det jo er en alvorlig ting for alle involverede, og ofte også for samfundet som helhed, men er der så nogle gange, hvor du kan se, når man den kommer til at køre der, og det ser du så frem til det stykke arbejde? 35:52 Ja, det synes jeg godt, man kan. Selvfølgelig er det alvorlige ting, men grunden til, at vi laver vores arbejde, det er jo for at informere offentligheden om, hvad det er, der foregår i vores retssystem. Så på den måde kan man jo godt se frem til at rapportere og dele, hvad det er, der foregår inde bag retten større. 36:12 Det kan være, at vi får fornøjelsen af at have dig i studiet igen, Astrid Mortensen, når den sag begynder at rulle til efteråret. Tak fordi du ville være med. Selv tak.